Temperatur

Rumtemperaturen kan styres, hvis ventilationssystemet er velfungerende.
Rummets temperatur skal naturligvis afpasses efter hvilken funktion det har.
Arbejdes der med kontorarbejde skal der være forholdsvist varmt, da mennesket ikke udvikler mere end ca. 180 watt ved stil siddende arbejde og omvendt ved fysisk hårdt arbejde, hvor mennesket ofte kan yde op til rigtig mange watt.

Et eksempel:

Person A arbejder med kontor arbejde i samme lokale som person B, der arbejder med pakning af varer.
Person A udvikler kun 160 watt og person B udvikler hele 250 watt.
I tabellen ses watt udviklingen ved forskellige temperaturer.
Person A har et komfortområde mellem 15 og 20 grader og person B mellem 18 og 23 grader

Temperaturen i lokalet kan altså enten være omkring de 17 grader, hvor person A vil blive nødsaget til at kompensere med ekstra beklædning i vinterperioden eller temperaturen kan ligges på omkring 20 grader hvor person B må smide trøjen om sommeren.

I ovenstående eksempel er der tale om omgivelsestemperaturen eller ”komfortzonen”. (den operative temperatur)

Menneskets temperatur og varmeafgivelse afhænger ikke alene af rumluftens temperatur, der kan måles med et normalt termometer.
Temperaturen afhænger også af de forskellige temperaturer der findes på rummets overflader f.eks. Kolde vinduer og vægge samt varme motor/maskindele.

For at fastsætte den korrekte oplevede temperatur i rummet skal man altså se på mere end den temperatur et normalt termometer kan måle. Der skal ses på middelstrålingstemperaturen.
Middelstrålingstemperaturen er den temperatur, fladerne skal have, for at mennesket kan udveksle samme varme ved stråling, som i tilfældet, hvor fladerne har forskellige temperaturer.

Middelstrålingstemperaturen har altså betydning for den varmeafgivelse, som mennesket har til de omgivende falder ved stråling fra især nøgne overfalder på legemet, men naturligvis også fra den beklædte del af legemet.

Middelstrålingstemperaturen og den operative temperatur = globetemperaturen som er den temperatur et menneske oplever.

For at opnå succes med at optimere temperaturen i komfortzonen, der det altså nødvendigt at måle med et GLOMETERMOMETER, der kan kompensere for variationer i strålevarme og sammenføje disse med rumlufttemperaturen, og dermed give et mere korrekt billede af hvordan mennesket opfatter temperaturen i rummet.